Fra Håverud over Snäcke til Köpmannebro

Afgang fra Håverud kl. 10 mod slusen i Snäcke. På turen var der ganske smalle passager, hvor det ikke ville være rart at møde andre både. Det gjorde vi heldigvis heller ikke – der var egentlig ikke mange turistsejlere.

Fra Snäcke-slusen sejlede vi ud til Svinön, som ligger i søen Ånimmen. Ankeret blev kastet, og vi fik frokost i høj solskin. Efter frokost stod den på badning og vask på fordækket. Drengene morede sig så meget med den manuelle bruse-pumpe, og det friske kolde vand, at de mener vi skal gøre det hver dag.

Valdemars første fisk!

Valdemars første fisk!

Williams første aborre

Williams første aborre

Masser af små fisk sprang konstant omkring båden. Vi fik hurtigt fundet fiskestængerne frem og Valdemar fik straks bid. En lille aborre blev hevet ombord. Det var stort, Valdemars første selv-fangede fisk, og en stolt fisker! Også William fik hurtigt bid, så dagen var reddet, og selvom det var ganske små fisk kan man jo ikke smide dem ud, når det er den første man fanger, så de skulle bestemt grilles til aften. De fangede, begge en enkelt mere, så der var en lille fisk til os alle.

Albin 25 i Snäcke

Albin 25 i Snäcke

Vi lettede anker og returnerede til slusen i Snäcke. Mens vi ventede på at slusen skulle blive klar til os, dukkede endnu en Albin 25 op. Vi sludrede lidt med dem, og det viste sig at deres båd kun var ganske få både nyere end vores. Vi vidste der skulle være mange af dem i området deroppe, da de jo er bygget tæt derpå, men det var den første vi mødte på turen.

Smalle sejlrender

Smalle sejlrender

 

 

 

Turen fra Snäcke til Köpmannebro var utrolig flot, med klipper lige ud til søerne og smalle sejlrender.

 

 

Slusen i Köpmannebro

Slusen i Köpmannebro

I Köpmannebro kom vi gennem den sidste/første sluse i Dalslandskanalen, og havde dermed fri adgang til Väneren. Vi havde bestemt os for at overnatte i Köpmannebro, men havde svært ved at finde gæstehavnen. Vi sejlede noget rundt før det gik op for os at vi var sejlet lige forbi den umiddelbart efter slusen. Godt fortøjret ved broen fik vi fundet cobb-grillen frem til de små aborrer. Der var ikke meget kød på dem, og mange ben, men de smagte nu rigtig godt, og drengene var meget begejstrede for at have leveret aftensmaden.

Skriv et svar