Sverige 2014

Turen gik i sommeren 2014 til Dalslandskanalen i Sverige. Vi havde lånt båden til Michal og Stine, der sejlede i 3 uger derop og vi byttede så deroppe og sejlede den 3 uger hjemad. På den måde fik vi mulighed for at opleve lidt mere end, hvis vi både skulle sejle frem og tilbage på 3 uger.

Tøffe ved Laxsjöns camping

Tøffe ved Laxsjöns camping

 

Vi overtog båden ved Laxsjöns camping den 22 juli. Campngpladsen havde en rigtig fin placering lige ned til søen, og Tøffe lå pænt og ventede os ved campingpladsens bro. Vi overnattede første nat ved campingpladsen, da det havde været en lang færge-/køretur derop.

 

 

Thy bajere

Thy Øl er også kommet til Sverige!!

Det var jo for øvrigt et helt hjemligt sted. Nabo-båden havde åbenbart været hjemme i Thisted og hente en kasse Thy Øl. Nu brugte de så kassen som “anker-brønd”. Vi kom desuden i snak med en fra de store motorbåde lidt længere ude af broen, som kom fra Göteborg, og straks fik vi tilbudt at låne deres bådplads når vi kom igennem Göteborg. De er flinke de svenskere!

Næste morgen sejlede vi til Helleristningerne ved  Högsbyn/Tisselskog. En af kanalbådene lagde ind til broen mens vi fik frokost, og medførte rigeligt med tilskuere til makrelmadderne. Hvis du kommer forbi selv, så husk at lægge ind til bagbord side af broen, da færgen har fortrinsret til den anden side, når den kommer, og så bliver man bedt om at flytte sig. Da turistbåden igen var sejlet, gik vi en tur og så helleristningerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Helleristningene ved Högsbyn

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERASluseDalslandsKanal OLYMPUS DIGITAL CAMERA       

Vi fandt en lille vig, Henneviken, hvor vi stak snuden ind og fortøjrede ved en klippe. Vi havde bestemt os for at ligge for anker for natten, Mette og børnenes første nat for anker, så det skulle være et roligt sted. Vi havde stedet helt for os selv, og drengene og Jakob sejlede på opdagelse i gummibåden, og opdagelse i skoven. Det var en helt utrolig smuk aften, med fin solnedgang, og da drengene var puttet fik Jakob tid til lidt gedde-fiskeri – dog uden held denne gang.OLYMPUS DIGITAL CAMERA GummibådsturOLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skriv et svar