En hård tur gennem Limfjorden

Vi sejlede fra Hals kl. 8 i frisk vind. I Langerak satte vi et rebet forsejl, men havde fortsat motoren kørende, så det gik for en gangs skyld hurtigt igennem langerak – ved Grønlandshavnen lå et mærkeligt fartøj, som vi var nødt til at få et billede af. Det var åbenbart beregnet til at opsætte vindmøller på havet.

Mystisk skib med ben

Mystisk skib med ben

Limfjordsbroen havde desværre lige været oppe da vi nåede frem, så vi ventede ca. 20 minutter for at passere. Til gengæld åbnede Jernbanebroen lige da vi var kom til den. Vi gik ind i Vestre Bådhavn og fik besøg af Vibeke og Karsten, som alligevel var på havnen for at gøre deres båd, Pingvinen, en Impala 30, klar til sæsonen.

Turen var knap 18 sømil, og varede 3 timer.

 

 

Fredag gik turen fra Aalborg til Amtoft. Det var stille vejr, så motoren måtte arbejde for sagen. I Gjøl Bredning kom vinden og vi satte forsejlet frem mod Nibe Bredning. Vinden øgede hurtigt og vi havde vindstød over 15 m/s, så forsejlet blev rullet ind til en ganske lille trekant.

God fart i hård vind

God fart i hård vind

wpid-13981930042575.jpg

 

 

 

 

 

 

 

wpid-13981929913484.jpg wpid-13981930361657.jpg

 

 

 

 

 

Efter Nibe bredning slukkede vi motoren og fortsatte med mere end 6 knob for det rebede forsejl alene. Det sidste stykke frem mod Aggersundbroen blev motoren igen tændt, så vi lige kunne nå en tidligere åbningstid. Valdemar fik sig en lille lur. Han har svært ved at holde sig vågen når motoren kører.

Vi havde oprindeligt regnet med at gå ind i Løgstør, men den kraftige vind lige ind igennem havnehullet betød at det var et særdeles dårligt sted at ligge og ikke uden risiko at anløbe, så vi bestemte os for at fortsætte til Amtoft, selv om Løgstør Bredning ville blive en voldsom omgang, med store bølger. Det viste sig at holde stik – det var en ret voldsom omgang, men båden føltes fortsat helt tryg. Drengene syntes bare det var sjovt med de store bølger, mens Mette var noget utilpas med situationen. Der gik halvanden time med de store rullere før vi nåede Amtoft. Største vindstød var på 36 knob, hvilket svarer til ca. 18 m/s eller hård kuling, så vi fik da prøvet udstyret af!

Besøg af Jakobs forældre til påskefrokost

Besøg af Jakobs forældre til påskefrokost

Jakobs forældre kom på besøg og til Påskefrokost, Mette trængte til en god snaps og en kraftig øl efter den tur over bredningen, så stemningen blev hurtigt god igen :o)

Til aften lagde vinden sig igen, og natten var også stille og rolig.

 

 

 

 

Vi hyggede os med en film og lidt fredagsslik til aften.

wpid-13981931724883.jpg wpid-13981931874424.jpg

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag stod den så på sidste etape mod Thisted. Det var næsten stille og en meget smuk dag at komme hjem med Buena Vista på. Drengene skiftedes til at styre og vi skulle selvfølgelig lige se hjem til huset da vi sejlede forbi Sennels. I Thisted var både Anne-Mette og Ulrik og Jakobs forældre mødt op for at tage imod os. Det var rigtig dejligt, og resten af dagen var der mange der var interesserede i at se vores nye båd.

wpid-13981932173765.jpg wpid-13981932625736.jpg wpid-13981933076037.jpg

Fra Grenå til Hals

Vi startede tidligt op kl. 6, lige da også solen var ved at stop op. Jørgen stod klar på molen og fik et par fantastiske billeder af os på vejen ud.

image

Det var absolut en smuk men kold morgen, så der var mange lag tøj på.

image

image

image

Vi gik for motor de første par timer op til Gjerrild bugt, hvor først forsejlet, og lidt senere også storsejlet blev sat. Derefter sejlede vi for første gang for fuld sejlføring hele vejen op til renden ind til Hals. Den sidste time ind til Hals foregik også for motor. Det var en fantastisk dag, med fuld sol og svag vind fra siden. Vi gik godt 5 knob i bare 4 m/s vind. Det var bedre end vi havde turdet håbe på.

image

image

image

image

image

image

image

Overliggerdag nr. 3 i Grenå

Stadig kraftig vind, men i morgen ser det fint ud, så vi venter endnu en dag. Vi starter med en laaang gåtur op til Grenå centrum og indkøb i kvickly. Vi kommer gratis med bussen retur til havnen fordi de kun tager imod kontanter… Kan det virkelig passe i 2014? Eftermiddagsturen går til legepladsen efter en gang hjemmelavede boller… Vi har jo fået ovn :o)

image

image

Solen skinner fra en skyfri himmel så der er sommer og hygge under kalechen.

image

Lige da vi begynder på aftensmaden banker det på, og der står Dorthe og Jørgen, som er sejlet helt fra Aalborg i den friske vind. Det er godt gået! Vi når lige en tur over og se den fantastiske nye Hallberg-Rassy 37 de har købt i stedet for Buena Vista, inden drengene skal sove. Hold da op en båd! Man har jo altid lov til at drømme…

Overliggerdag 2 i Grenå

image

Vinden er fortsat kraftig i Grenå, og som de  nybegyndere vi er, er det ikke noget for os, at komme ud og blive forskrækket i… Vejrudsigten ser ikke bedre ud for i morgen, men vi har jo heldigvis ikke travlt, så vi sejler nok først videre på onsdag, hvor de lover svag vind.
Dagen bød på fisketur nr. 4 i Grenå – denne gang med både pandekager og fiskelykke! William fangede en rødspætte i 2. kast med spinneren, og vi havde mange bid, som sprang af igen…

image

Mette lavede pandekager og medbragte dem ud på molen til en lille picnic :o)

image

Pandekage-picnic på havnemolen i Grenå

Mette mente bestemt at fladfisk kunne lide pandekager, så det skulle selvfølgelig prøves. Selvfølgelig uden fangst…

image

Jakob med pandekage som agn...

Et glas rød i aftensolen nåede vi også lige :o)

image

Overliggerdag i Grenå

Det blæste ret så kraftigt i Grenå, så vi valgte at blive liggende. En hyggelig morgen med computerspil i køjen og farveblyantstegninger.

image

Straks efter morgenmaden var det afsted på fisketur nr. 2 i Grenå…
image

Desværre måtte vi hurtigt returnere da Valdemar skulle på toilet, så det blev heller ikke til fisk denne gang. En halv time på legepladsen blev det også til, inden frokost.
image

Efter middagsluren, og Bjergkøbing grand prix på DVD’en var det afsted på fisketur igen. Denne gang med større held. Valdemar fangede en lille sej, og William en lille ulk (københavner)

image

Den stolte fisker

image

image

1. sejltur i vores nye båd – fra Ebeltoft til Grenå

Det blæste godt nok lidt, men vi kunne ikke vente med at komme på vandet og få sat sejlene! Vi havde fået Morten og Lene til at sejle med ud af havnen på en lille prøvetur – det var godt at have et par ekstra hænder første gang vi sejlede ud og ind i en havn. Motoren gik som den skulle så vi vendte lige uden for havnen og sejlede ind igen. Morten og Lene skulle køre vores bil hjem igen.

Valdemar og William skulle lige prøve at sidde på dækket mens vi sejlede.

Valdemar og William skulle lige prøve at sidde på dækket mens vi sejlede.

Vi satte forsejlet lige uden for havnen og sejlede med det frem til bøjen et par sømil uden for havnen. Derefter var der ret modvind, så vi fortsatte for motor ind til sydspidsen af Mols. Derfra havde vi en agten for tværs op til Grenå, så forsejlet blev sat igen og motoren slukket. Første gang alene for sejl. Det var en fantastisk fornemmelse at sejle videre uden motorlarm! William og Valdemar skiftedes til at styre båden, men det var nu også ganske rart at kunne sætte en selvstyrer igang :o)

Efter et par timers sejlads blev motoren “sat” igen, så vi hurtigt kunne komme ind til Grenå. Vi var sultne og ville ikke lave mad i de lidt store bølger. Drengene havde travlt med at komme ud med fiskestængerne, så det blev til en lille fisketur mens aftensmaden blev lavet.

Vi sejlede fra Ebeltoft kl. 11:30 og var i Grenå kl. 15:45, så godt 4 timer havde turen varet.

William får hurtigt lært at styre!

William får hurtigt lært at styre!


image

Valdemar er også en dygtig styrmand!

Vores nye båd!

Så blev det endelig dagen, hvor vi skulle hente vores nye båd. Valdemar har talt ned til dagen i 14 dage, så det er en stor dag for os. Vi har pakket hele ugen – det er en tom båd vi overtager, så der skal meget med til en uges ferie.
image

Sælger henter os i Sennels kl. 11:30, og kører os til Ebeltoft. Drengene kommer senere på dagen sammen med Lene og Morten. Morten har lovet at tjekke motoren for os.

Vores nye båd - drømmebåden, en Hallberg-Rassy 352

Vores nye båd – drømmebåden, en Hallberg-Rassy 352

Vi gennemgår båden sammen med sælger og Jørgen og Dorthe (tidligere ejere). De giver kaffe og kage og det er en rigtig hyggelig overdragelse. Vi når lige at flytte lidt af alle tingene ind i båden.
image

Ved spisetid ankommer drengene sammen med Lene og Morten, og vi har en rigtig hyggelig aften.

 

 

 

 

Hyggelig aften i vores nye båd med Lene og Morten.

Hyggelig aften i vores nye båd med Lene og Morten.

Rødvin og øl slører billedet lidt.....

Rødvin og øl slører billedet lidt…..